Flere besparelser på Svendborgs brandberedskab er uforsvarligt
10. september 2024 | Af Jesper Larsen
Den kommende risikobaserede dimensioneringsplan for Beredskab Fyn betyder, at Svendborg skal spare den ene af to vandtankvogne væk.
En del gange om året er der brug for Svendborgs vandtankvogn nummer 2. Lokale beredskabsfolk og indsatsledere har lavet grundige høringssvar med velbegrundede advarsler, dog uden det har ændret noget ved ledelsens holdning i Beredskab Fyn.Tankvogne bruges blandt andet taktisk til at slukke markbrande og naturbrande. Når det er tørt, er det også tørt ved nabostationerne. Der er risiko for, at kapaciteten er for lille, og det kan blive farligt. Det er helt forkert at spare på køretøjer og det mandskab, der skal slukke de brande, der opstår.
Da Svendborg Kommune havde deres eget beredskab, var Svendborg en station med tre tankvogne. Nu skal vi klare opgaverne med en.
Vores eget beredskab før sammenlægningen var dengang billigere, end det vi har nu. Vi har brug for minimum to tankvogne i en stor by.
Vores eget beredskab før sammenlægningen var dengang billigere, end det vi har nu. Vi har brug for minimum to tankvogne i en stor by.
I Gudme har man ligeledes udfaset en kabinetankvogn og indsat et køretøj med væsentlig mindre vandkapacitet.Hvis vi ikke lokalpolitisk siger nej til forslaget fra Beredskab Fyn, vil brande kunne sprede sig unødigt, og det kan komme ud af kontrol. Klimaforandringer og en mere usikker verden er med til at gøre besparelsen på beredskaber generelt alt for risikabelt.
Det nye ministerium for beredskab er en spændende og god nyhed. Der er brug for opmærksomhed på robusthed. Jeg mener, Beredskab Fyn er på vej i en helt forkert retning.Jeg foreslår, der spares på ledelsen i Beredskab Fyn. Mig bekendt er den gået fri.
Læserbrev bragt i Fyns Amts Avis: faa.dk/debat/debat-flere-besparelser-paa-svendborgs-brandberedskab-er-uforsvarligt